Comedyshow med Jan Gintberg "MIRAKLET" i Messecenter Vesthimmerland
Oplev Jan Gintbergs nyeste show MIRAKLET torsdag den 13. november kl. 19.30 i Aars.

I 2025 rammes danske komikelskere endelig af en sanselig, satirisk og stærkt lårklaskende danmarksturné, når den altid aktuelle og utøjlede entertainer Jan Gintberg åbner scenetæpperne for sit spritnye og næste store comedy show 'MIRAKLET'.
Jan Gintberg udtaler fra toppen af den trækrone, som han har forskanset sig i frem til showet er helt klar til det hungrende folk i januar 2025:
“Et Mirakel er en vidunderlig sjælden hændelse. Lidt ligesom at slå en befriende brandskid på vej ud af en skolebus, eller grine uhæmmet af en moden mands skæve undren over menneskets bimlende kollektive idioti. Glæd dig! Det her show bliver en mageløs mirakuløs rejse ind i sjælens dummeste afkroge.”
Jan Gintberg siger videre:
“Jeg ser mit humoristiske virke lidt ligesom Mahatma Ghandi's. Det behøver ikke være decideret smukt, men det skal satme kunne blæse noget luft ind under sarongen! Det kan også godt være det var Troels Lund Poulsen, der sagde det… men det gør det jo ikke mindre mirakuløst.”
Jan Gintberg er een af Rigets skæggeste skæve komikere, og her over 30 år efter sin debut, rammer hans altid omfavnende humoristiske betragtninger om livet og tidsånden blandet med hans sylespidse sikre satiriske stikpiller stadig plet i den danske selvforståelse.
Glæd dig til MIRAKLET rammer Messecenter Vesthimmerland d 13 november 2025!
Køb billet her: https://v2.billetten.dk/link/eventno/138583
Arrangør:
Messecenter Vesthimmerland i samarbejde med ALFA - Vesthimmerlands Musikhus
NemPause - Pris kr. 95,- pr. person
Gør pausen til noget særligt med vores nempause i privat lounge. Her kan du nyde øl, vin, bobler, sodavand og kildevand ad libitum, ledsaget af et udvalg af snacks.
Slip for kø og trængsel – læn dig tilbage i hyggelige omgivelser, slap af med dem du er sammen med, og lad op til resten af showet med lidt lækkert til ganen.
Tapasbuffet - Pris pr. kuvert kr. 258,- : (serveres klokken: 17:30)
Før Gintberg indtager scenen med sit humoristiske show Miraklet, inviterer vi dig til at starte aftenen i ro og mag med en lækker tapasbuffet i vores fantastiske restaurant.
Buffeten er sammensat af et bredt udvalg af små, delikate retter, der matcher sæsonens råvarer og stemningen for aftenen.
Hver bid er skabt med fokus på variation, balance og smag – så du både bliver mæt og får en oplevelse for sanserne.
Her er noget for både dem, der elsker det klassiske, og dem, der er nysgerrige på nye smagskombinationer. Det hele serveres i hyggelige omgivelser, så du kan lade op til en aften fyldt med grin og god energi.
Tag vennerne, kollegaerne eller din bedre halvdel med – og gør det til en komplet aften med både mad og underholdning.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
