Kontakt

Stor Outletmesse i Hobro Idrætscenter

Af Marianne Poulsen
I januar 21, 2016
652 Visninger

Hobro Idrætscenter og Messecenter Vesthimmerland står sammen bag ’Outlet i Hobro’, når hallen i Hobro fyldes op med gode tilbud fra butikker i hele Danmark den 30. og 31. januar.

Borgere i Hobro og i hele oplandet får en unik mulighed for at få fantastiske tilbud på tøj, sko og tilbehør – tilbud fra hele Danmark – når et helt særligt samarbejde mellem idrætscenteret i Hobro og messecenteret i Aars skaber et helt nyt arrangement i Hobro.

I Messecenter Vesthimmerland har de haft stor succes med forskellige arrangementer i 2014 og 2015. Et af de mest succesfulde arrangementer har været ’Outlet i Aars’, der har tiltrukket op i mod 8.000 besøgende i efteråret. Det koncept forsøger centerleder fra Hobro Idrætscenter, Poul Søndberg og direktør Nicolaj Holm fra Messecenter Vesthimmerland nu har kopiere i Hobro.

En fuld kalender

I Messecenter Vesthimmerland er man glade for outlet-konceptet, men arrangementskalenderen i 2016 er så fyldt, at der ikke er plads til at lave endnu et outlet-arrangement i foråret. Der er kun plads til outletmessen i oktober, men i Hobro Idrætscenter er man samtidig interesseret i at lave flere arrangementer for byen. Og derfor har de to arrangører gjort fælles front.

”Alle erfaringer viser, at Outlet-messer, auktioner og bagagerumssalg er ’det nye sort’, og det er bestemt også nogle af den type arrangementer vi i Aars har haft stor succes med”, siger Nicolaj Holm

”Messecenteret i Aars har den knowhow der skal til, når man gerne vil lave den type arrangement. Og de har succes med det de laver, derfor vil vi gerne samarbejde med dem i denne henseende,” forklarer Poul Søndberg.

I Messecenter Vesthimmerland har man i øvrigt en stor veterantraktorudstilling samt et musikarrangement i samme weekend, ligesom Hobro Idrætscenter ligger lokaler til et andet stort musikarrangement.

Plads til alle

Mere end 25 stande med spændende tilbud fylder Hobro Idrætscenters Hal 1. Der er lokale virksomheder fra Mariagerfjord Kommune, men der er bestemt også virksomheder fra resten af landet.

”De fleste af standene er ’professionelle outletstande’, og de kommer fra hele landet. Der er stande fra Mariager og stande fra København – og alt der i mellem,” forklarer messens projektleder, Inge Bjørn, fra Messecenter Vesthimmerland.

Efterlad en kommentar